Sider

søndag den 27. november 2011

Storm over Nordjylland


En dag som i dag, med storm over Nordjylland er der flere ting at glæde sig over trods alt.... det er søndag, så vi er ikke tvunget til at skulle ud i vejret .... jeg har mit strikketøj m.v. så jeg kommer ikke til at kede mig. Det er nu en meget hyggelig afslutning på en uges ferie :)

Tidligere på ugen, blev jeg færdig med min vest, den er strikket i ren Alpaca uld på pind 6,5 og 7

Af resterne har jeg hæklet et halstørklæde, som passer fint til min vinterjakke. Det er kantet med nogle gamle rester i en mørkere lilla. Så blev de rester også brugt :)


Og mens stormen raser videre uden for, så det lyder som om alle ruderne vil blæse ind hvert øjeblik, vil jeg fortætte med at strikke på min poncho.

onsdag den 23. november 2011

Ups ...... jeg gjorde det igen....

Jeg skulle bare lige have et sæt kagedåser i IKEA, og så kom jeg ud med en hel vognfuld af alt muligt andet end kagedåser.
Så kørte jeg en tur i Stof og Stil, fordi jeg bare lige skulle have ½ meter julestof til bagsiden af mine juleornamenter. Det blev til 4 x ½ meter blandede julestoffer, 1 meter æggeskals farvet lærred til at brodere på og 2 x ½ meter uglestof. Jeg ved ikke lige hvad det skal bruges til endnu, men det er godt at have.
Der ud over fandt jeg et mønster på en poncho strikket i ragsok garn. Så kan jeg få brugt nogle af de 20 nøgler ragsok garn jeg købte i Rema1000 for et par måneder siden.

Næste udfordring er nu, hvilken rækkefølge jeg skal gribe mine projekter an i:
- Happy Stitches patchwork tæppe (er i gang)
- Strikket vest (er i gang)
- Juleornamenter (det er jo snart jul)
- Strikket poncho (det er jo allerede vinter)
- Den 1. december starter Hannes patchwork DHD

Jeg mangler et par timer i døgnet - eller evnen til at styre mine indkøb :)


søndag den 13. november 2011

I dag er det Alexanders fødselsdag ........

Godmorgen derude. Ja, selv om klokken er 10, er det stadig morgen på en søndag.

Alexander fylder 16 år i dag. Noget han har set frem til længe. Nu må han køre knallert og vigtigst af alt, han må få et job :)
Hele familien kommer til kaffe i eftermiddag, så der bliver ikke tid til at søndags dase i dag. Jeg kan lige nå en time i 'Stram op' inden jeg skal dække bord m.v., mens Ole sørger for boller og kage.

God søndag.

lørdag den 12. november 2011

Mit første blogindlæg

Velkommen til min blog, og velkommen på bloggen til mig :o)

Siden jeg begyndte at sy patchwork for nyligt har jeg læst en masse blogs, den ene mere inspirerende end den anden, og det har givet mig lyst til at være med.

Jeg håber at jeg på sigt også kan blive en inspiration for andre.